Oplysningspligt: hvad sker der, hvis du giver forsikringsselskabet forkerte oplysninger?

Et forsikringsselskab sætter pris og vilkår ud fra det, du fortæller. Derfor stiller det et par spørgsmål, når du køber forsikringen: Hvor bor du, hvem kører bilen, hvor stort er huset, og ved person- og sundhedsforsikringer, hvordan er dit helbred.

Oplysningspligt dækker over to ting. Du skal svare rigtigt på selskabets spørgsmål, når forsikringen tegnes. Og du skal give besked, hvis de forhold, policen bygger på, ændrer sig undervejs. Det sidste kaldes fareforøgelse.

Udgangspunktet er, at du skal svare på det, selskabet spørger om. Men har du en oplysning, du burde vide er vigtig for selskabet, kan det også have betydning, at du har tiet om den, selv om der ikke blev spurgt direkte.

Reglerne om urigtige oplysninger ved aftalens afslutning står i forsikringsaftaleloven §§ 4-10. Konsekvensen afhænger af, hvor meget skyld du har i fejlen.

Efter § 10 kan selskabet ikke aftale sig ud af en del af reglerne, så de bliver strengere for dig. Har en læge eller anden sagkyndig givet forkerte helbredsoplysninger, kan selskabet heller ikke forbeholde sig at være fri for ansvar af den grund.

Eksempel på nedsat erstatning

Eksempel: Du betaler 4.000 kr. om året for en forsikring, men med de rigtige oplysninger ville prisen have været 5.000 kr. Får du en skade på 50.000 kr., kan selskabet efter § 6, stk. 2, nøjes med at betale den andel, din præmie svarer til. Her er det 4/5 af skaden, altså 40.000 kr. Tallene er opdigtede og kun til illustration.

Er du uenig i selskabets afgørelse, kan du læse, hvordan du klager over et forsikringsselskab.

Efter forsikringsaftaleloven § 45 kan selskabet helt eller delvis slippe for at betale, hvis du selv ændrer et forhold, som er nævnt i policen, så risikoen bliver større. Sker ændringen uden din vilje, skal du give besked, når du opdager den. Gør du ikke det uden gyldig grund, behandles det, som om du selv havde ændret forholdet (§ 46). Selskabet kan også opsige forsikringen med en uges varsel (§ 47).

Hvad der tæller, afhænger af din police. Her er typiske eksempler:

• Ny fast fører af bilen, fx en ung under 25 år. Læs om bilforsikring til unge og om lån af bil.
• Flere kørte kilometer end det, der står på policen, eller ændringer på bilen som ombygning og tuning.
• Ombygning og tilbygning af huset, nyt tag, flere kvadratmeter eller en ny brændeovn. Se hvad husforsikringen dækker.
• Udlejning af hele eller dele af boligen. Læs om udlejning af bolig og forsikring.
• Erhverv i hjemmet, fx lager, værksted eller kunder i boligen. Se erhvervsforsikring som selvstændig.
• Flytning til en ny adresse. Se når du flytter.
• Dyre genstande, der gør, at indboet er mere værd end forsikringssummen. Se forsikringssum på indbo.

Selskabet kan ikke bruge en fareforøgelse, der er ophørt eller ikke længere har betydning (§ 49). Det gælder også, hvis ændringen skete for at afværge skade på personer eller ting.

Opdager selskabet fejlen, typisk når du anmelder en skade, vurderer det, hvad det ville have gjort med de rigtige oplysninger. De mulige følger er:

1. Ingen følger, hvis fejlen var uden betydning, eller du ikke kunne vide bedre.
2. Nedsat erstatning, hvis selskabet ville have solgt forsikringen til en højere pris eller med andre vilkår.
3. Afvist skade, hvis selskabet slet ikke ville have solgt forsikringen.
4. Opsigelse eller annullering af forsikringen. Har selskabet allerede udbetalt penge, kan det kræve dem betalt tilbage.
5. Svig, hvis oplysningerne bevidst var forkerte. Så er aftalen ikke bindende, og sagen kan gå videre.

Giver du bevidst forkerte oplysninger, når du anmelder en skade, kan du efter dine betingelser miste retten til erstatning. Forsikringsaftaleloven § 23 giver dog domstolene mulighed for at mildne følgen. Læs mere om hvordan du anmelder en skade.

Ved sundhedsforsikring, livsforsikring, ulykkesforsikring og forsikring ved kritisk sygdom spørger selskabet ofte til dit helbred. Her opstår mange af tvisterne.

Efter forsikringsaftaleloven § 3 a må selskabet ikke bede om eller bruge oplysninger om dine arveanlæg og din risiko for at udvikle sygdomme. Det gælder dog ikke oplysninger om dit nuværende eller tidligere helbred. Dem må selskabet gerne spørge til.

Brancheorganisationen F&P anbefaler i en henstilling fra marts 2025, at selskaberne kun henter helbredsoplysninger med dit samtykke, kun spørger til det, der har tydelig betydning for risikoen, og som udgangspunkt holder sig til højst 10 år før tegningen. Journaloplysninger, der er mere end fem år gamle, skal selskabet begrunde.

Ved personforsikringer kan § 6, stk. 3 hjælpe dig. Her lægges blandt andet vægt på, om det forkerte forhold har påvirket skaden, hvor uagtsom du var, og hvor lang tid der er gået siden.

Ankenævnet for Forsikring behandler klager fra forbrugere og har en offentlig database med afgørelser. To eksempler viser, hvor lidt der skal til:

Skuldersmerter op til indmeldelsen (sag 91834, 2018)

En kvinde meldte sig ind i en sygeforsikring og bekræftede, at hun var fuldstændig rask. Dagen efter var hun hos kiropraktor på grund af skuldersmerter, som hun havde haft i et par uger. Selskabet annullerede forsikringen med tilbagevirkende kraft og krævede tilskud betalt tilbage efter fradrag af betalt kontingent. Nævnet fandt, at hun havde givet urigtige oplysninger og mindst var uagtsom. Hun fik ikke medhold, med henvisning til § 6, stk. 1.

Psykiske symptomer før diagnosen (sag 94014, 2020)

En ung kvinde svarede nej til, om hun led af en sygdom eller var henvist til behandling. Fire dage efter indmeldelsen gik hun til læge om psykiske problemer og blev henvist til psykolog. Hun fik først stillet diagnosen efter indmeldelsen. Nævnet fandt alligevel, at hun kendte til sine forstærkede symptomer og burde have oplyst om dem, jf. § 7 og § 6, stk. 1. At diagnosen kom senere, ændrede ikke resultatet.

Læren er, at symptomer, planlagte lægebesøg og igangværende udredning kan tælle, selv om du ikke har en diagnose. Er du i tvivl, så skriv det i feltet til bemærkninger.

• Læs hvert spørgsmål grundigt, før du svarer, også når du køber online.
• Svar ud fra, hvordan det er nu, ikke hvordan det plejer at være.
• Oplys symptomer, lægebesøg og behandlinger, du er i tvivl om, ved helbredsspørgsmål.
• Tjek policen, når du får den, og ret fejl i adresse, kvadratmeter, førere og kilometer med det samme.
• Giv besked, når du bygger om, lejer ud, starter firma hjemmefra eller får en ny fast fører.
• Giv ændringer skriftligt, og gem dokumentationen.
• Gennemgå oplysningerne, når forsikringen fornyes. Se tjek forsikringerne ved fornyelse.
• Fortæl sandheden, når du anmelder en skade, også om detaljer, der ikke taler til din fordel.

Støder du på ord i policen, du ikke kender, kan du slå dem op i vores forsikringsordbog.