Erhvervsforsikring som selvstændig: de forsikringer du har brug for

Der er kun få forsikringer, loven kræver af en ny virksomhed. Resten er et spørgsmål om risiko: Hvad kan gå galt, og har du råd til at betale regningen selv? Tabellen giver et hurtigt overblik.

Herunder gennemgår vi de enkelte forsikringer, og hvornår de giver mening for dig.

Ifølge arbejdsskadesikringsloven har enhver arbejdsgiver, der beskæftiger personer i Danmark, sikringspligt for dem. Det gælder, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, og om det er fast, midlertidigt eller kun i kort tid. Familiemedlemmer, der arbejder i virksomheden på samme måde som andre ansatte, er også omfattet.

Sikringspligten har to dele:

• Arbejdsulykker: Du tegner en arbejdsskadeforsikring i et forsikringsselskab.
• Erhvervssygdomme: Du er tilsluttet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og betaler bidrag. Bidraget afhænger af din virksomheds branchekode og opkræves via Samlet Betaling.

Hvis en arbejdsgiver ikke har opfyldt sikringspligten, bliver en ulykke anmeldt direkte til AES. Den ansatte står altså ikke uden dækning, men du som arbejdsgiver risikerer at få et økonomisk efterspil. Sørg derfor for at have forsikringen på plads, før den første medarbejder starter.

Hvad hvis du ikke har ansatte?

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan frivilligt sikre sig selv efter loven. Det gør du ved at tegne en arbejdsskadeforsikring og tilmelde dig AES frivilligt på virk.dk. Så er du dækket på samme vilkår som en ansat, hvis du kommer til skade eller bliver syg af dit arbejde.

En erhvervsansvarsforsikring dækker, når du eller dine ansatte bliver erstatningsansvarlige for skade på andre personer eller deres ting. Et eksempel er en elektriker, der laver en fejl, så der går ild i en kundes køkken, eller en fysioterapeut, hvor en klient falder i klinikken.

Den dækker typisk ikke selve det arbejde, du har udført forkert, eller ting du har til reparation eller bearbejdning. Den dækker heller ikke økonomiske tab, der skyldes, at du er forsinket eller ikke lever op til en aftale. Mange større kunder og offentlige udbud kræver, at du kan vise en erhvervsansvarsforsikring.

Produktansvar: når dine varer skader nogen

Produktansvar dækker skader, som et produkt du har lavet, importeret eller solgt, forvolder efter levering. Det kan være en lampe, der starter en brand, eller en fødevare, der gør folk syge. Produktansvar sælges ofte sammen med erhvervsansvar som én samlet forsikring, men med hver sin forsikringssum og selvrisiko. Er du forhandler af andres varer, kan du også blive mødt med krav, så glem ikke at tjekke den del.

Mange nye selvstændige går ud fra, at computeren, værktøjet og varerne i garagen er dækket af den private indboforsikring. Det er de ofte ikke, eller kun med et lavt beløb. Læs mere om, hvad en indboforsikring dækker, og spørg dit selskab, hvis du arbejder hjemmefra.

En løsøreforsikring dækker virksomhedens ting mod fx brand, tyveri og vandskade. En driftstabsforsikring dækker den indtjening, du mister, hvis en skade gør, at du ikke kan arbejde i en periode. Den er mest relevant, hvis du har butik, værksted eller produktion.

Firmabil: Alle indregistrerede biler skal have en ansvarsforsikring, også når bilen står i virksomhedens navn. Om du også skal have kasko, afhænger af bilens værdi, og om den er leaset eller købt på lån. Se forskellen på ansvar og kasko.

Cyber: Har du en webshop, gemmer kundedata eller er afhængig af dine systemer for at kunne arbejde, kan en cyberforsikring betale for it-eksperter, gendannelse af data og tabt indtjening efter et angreb. Mange cyberforsikringer har også en hotline, du kan ringe til, mens det sker.

Rådgiveransvar: En almindelig erhvervsansvar dækker sjældent rene økonomiske tab hos kunder. Giver du råd, laver beregninger eller tegninger, er rådgiveransvar (også kaldet professionelt ansvar) værd at overveje. I nogle brancher, fx for ejendomsmæglere, revisorer og advokater, er en ansvarsforsikring et krav i lovgivningen eller branchens regler.

Pligten til arbejdsskadeforsikring gælder fra den første ansatte. Der er ingen lovgrænse ved fx 14 ansatte, hvor reglerne ændrer sig. Til gengæld bruger mange forsikringsselskaber antallet af ansatte og lønsummen, når de beregner prisen, og nogle har særlige pakker til mindre virksomheder.

Derfor spørger vi om antal ansatte, når du beder om et erhvervstilbud. Det hjælper selskaberne med at give et tilbud, der passer til din størrelse.

• Har du ansatte, eller skal du have det? Så skal arbejdsskadeforsikringen være på plads fra dag 1.
• Har du overvejet at sikre dig selv frivilligt mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme?
• Arbejder du hos kunder eller med andres ting? Så tjek erhvervsansvar.
• Laver, importerer eller sælger du varer? Så tjek produktansvar.
• Har du lavet en liste over udstyr, maskiner og varer med værdi?
• Står bilen i firmaets navn, og er den forsikret som firmabil?
• Har du kundedata, webshop eller systemer, du ikke kan undvære?
• Giver du råd, som kunder kan lide et økonomisk tab af?
• Har du sat en dato i kalenderen til at tjekke forsikringerne igen om et år?