Ulykkesforsikring: hvad dækker den, og hvor stor skal den være?

En ulykkesforsikring er en personforsikring. Den betaler, når du kommer til skade ved en ulykke og får et varigt mén, altså en skade, der ikke går over. Det kan være en stiv finger, nedsat syn eller et knæ, der aldrig bliver helt godt igen.

Udbetalingen er et engangsbeløb, som du selv bestemmer, hvad du vil bruge på. Ifølge Forsikring & Pension er erstatning ved invaliditet og dødsfald skattefri. Det samme gælder dækning af tandskader og behandlingsudgifter.

Har du flere ulykkesforsikringer, kan du få erstatning for varigt mén fra dem alle. Tandskader og behandlingsudgifter betales dog kun én gang, fordi de dækkes efter regning.

Det er her, mange sager går galt. Forsikringen dækker kun skader efter en pludselig hændelse. Ældre forsikringer kræver ofte en pludselig og udefrakommende hændelse, fx en tagsten i hovedet eller at du bliver kørt ned. De fleste nye forsikringer har en udvidet dækning, hvor det ikke er et krav, at noget udefra skader dig. Så kan fx et knæk i ryggen, når du løfter en lænestol, være dækket.

Forbrugerrådet Tænk peger på, at skader ved almindelige hverdagsbevægelser, som at bøje dig ned eller rejse dig fra en stol, ofte ikke bliver godkendt. Det samme gælder, hvis en gammel skade blusser op. Har du en forsikring fra før ca. år 2000, så tjek, hvilken definition der står i dine betingelser.

Hvad er ikke dækket?

• Skader, hvor årsagen er sygdom eller slid over tid.
• Ulykker, der skyldes, at du var beruset eller påvirket af euforiserende stoffer.
• Skader, du har forvoldt med vilje eller ved grov uagtsomhed.
• Skader under farlig sport, medmindre du har købt det til.
• Skader som fører af motorcykel, scooter eller knallert 45 kan have begrænset dækning.

Når din skade er blevet stabil, vurderer selskabet, hvor stort dit mén er. Det sker som regel ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vejledende méntabel. Tabellen angiver en procent for en lang række skader. AES har en ménberegner på aes.dk, hvor du kan se den vejledende procent for forskellige skader.

Méngraden er en rent helbredsmæssig vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget du kan arbejde. Derfor kan en skade, der koster dig jobbet, godt give en lav méngrad.

Grænsen for udbetaling står i din police. Nogle selskaber betaler fra 5 %, andre først fra en højere méngrad. En lav grænse giver en højere pris, men de fleste ulykker giver små mén, så grænsen betyder meget for, om du får noget ud af forsikringen.

En fritidsulykkesforsikring dækker kun ulykker i din fritid. Hos de fleste selskaber kræver den, at du har et arbejde af en vis varighed. En heltidsulykkesforsikring dækker hele døgnet, også på arbejdet. Prisen afhænger af dit erhverv, fordi en stilladsarbejder har større risiko end en kontoransat.

Er du selvstændig, studerende, hjemmegående eller ledig, kan du som regel kun købe heltidsdækning. Er du lønmodtager med heltidsdækning og kommer til skade på jobbet, kan du få ménerstatning både fra din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring og fra din egen ulykkesforsikring.

Forskellen på arbejdsskade og privat ulykke

Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig for arbejdsgivere og dækker kun skader, der sker på grund af arbejdet. Den kan give både godtgørelse for mén og erstatning for tabt arbejdsevne. Din private ulykkesforsikring er frivillig, dækker også i fritiden og betaler et fast beløb efter méngraden, men intet for tabt indtægt. Har du kun fritidsdækning, er det arbejdsskadeforsikringen, der gælder i arbejdstiden.

Som udgangspunkt nej. Forsikring & Pension nævner boksning, bjergbestigning og faldskærmsudspring som eksempler på farlig sport, der normalt ikke er dækket. Hvilke sportsgrene der er undtaget, står i dine betingelser, og listen er forskellig fra selskab til selskab.

Mange selskaber tilbyder dækning af farlig sport som et tilvalg mod en højere pris. Dyrker du en sport, der kan stå på listen, så spørg selskabet direkte, og få svaret på skrift. Kører du motorcykel, scooter eller knallert 45, så spørg også, om der er begrænsninger, når du er fører.

Du vælger selv summen ved 100 % mén og et beløb ved død. Der findes ikke en rigtig sum, men du kan tænke over tre ting: Hvad skulle du bruge pengene til, hvis du fik en stor skade, fx ombygning af boligen eller en periode med lavere indkomst? Har du andre ulykkesforsikringer, fx gennem jobbet eller en forening? Og hvad har du råd til at betale om året?

Ønsker du en særlig høj sum, kan selskabet bede om helbredsoplysninger. Svar præcist og fuldstændigt. Udelader du noget, kan det give nedsat eller slet ingen erstatning. Vær også opmærksom på, at nogle forsikringer nedsætter erstatningen efter pensionsalderen, og at nogle ophører ved en bestemt alder, typisk omkring 75 år. Læs mere i når du går på pension.

• Er det fritids- eller heltidsdækning, og passer det til mit arbejde?
• Fra hvilken méngrad udbetaler forsikringen?
• Er der udvidet dækning ved store mén?
• Er tandskader og behandlingsudgifter med, eller skal de købes til?
• Er min sport eller min motorcykel undtaget?
• Hvilken definition af ulykke bruger betingelserne?
• Hvem er begunstiget ved død?
• Nedsættes dækningen, eller ophører den ved en bestemt alder?

Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året. Sammenlign dækningen og ikke kun prisen, når du får tilbud. Svar på et par spørgsmål her.

En ulykkesforsikring er bygget op omkring én pludselig hændelse. Rammes du af en blodprop, kræft eller en slidskade i ryggen, er der ingen ulykke, og så betaler forsikringen ikke. Det er også derfor, en skade efter et ildebefindende kun er dækket på de udvidede forsikringer.

Vil du sikre dig ved alvorlig sygdom, er det en anden forsikring. Læs om forsikring ved kritisk sygdom. Forbrugerrådet Tænk anbefaler desuden, at du ikke bruger en ulykkesforsikring som erstatning for en forsikring ved tab af erhvervsevne, som mange har gennem pensionsordningen. Skal dine børn dækkes, så se børneulykkesforsikring.

Bed først selskabet om en ny vurdering, og send gerne nye lægelige oplysninger med. Er du stadig uenig, så klag skriftligt til selskabets klageansvarlige og derefter til Ankenævnet for Forsikring.