Sundhedsforsikring: hvad dækker den, og har du brug for en?

En sundhedsforsikring betaler for, at du kan blive undersøgt og behandlet privat, når du bliver syg eller kommer til skade. Pointen er tid. Du slipper for ventelisten og kan ofte komme til inden for få dage.

Dækningen er forskellig fra selskab til selskab. Forbrugerrådet Tænk peger på, at der er store forskelle på, hvad du får for pengene, blandt andet på beløbsgrænser, hvilke behandlinger der er med, og om du selv kan vælge behandler. Typisk kan en sundhedsforsikring dække:

• Speciallæge: forundersøgelse og udredning hos fx ortopædkirurg, øre-næse-halslæge eller hudlæge.
• Operation: planlagte operationer på privathospital, fx i knæ, skulder eller ryg.
• Fysioterapi og kiropraktor: et antal behandlinger efter skade eller ved smerter i muskler og led.
• Psykolog: samtaler ved fx stress, angst, depression eller krise. Nogle forsikringer kræver ikke henvisning fra lægen.
• Scanning: MR- eller CT-scanning, så du hurtigt får en diagnose.
• Ekstra ydelser: fx online læge, helbredstjek eller rådgivning i en sundhedslinje.

Mange forsikringer kræver, at du først har en henvisning fra din egen læge, og at du ringer til selskabet, før du starter behandlingen. Nogle har en karensperiode, så du ikke kan bruge forsikringen de første måneder. Og nogle bruger et netværk af behandlere, som du skal vælge imellem.

Her er de tre store huller, som går igen i de fleste betingelser. Læs altid dine egne betingelser, for listen over undtagelser er ofte længere.

Har du brug for penge, hvis du får en alvorlig diagnose, er det en anden forsikring. Læs om forsikring ved kritisk sygdom. Mister du evnen til at arbejde, kan du læse om tab af erhvervsevne.

Før du betaler for en sundhedsforsikring, er det værd at vide, hvad du får gratis. Du kan vælge frit mellem alle offentlige sygehuse i Danmark, når din læge har henvist dig.

Udvidet frit sygehusvalg

Ifølge borger.dk kan du vælge et privathospital, der har aftale med regionerne, hvis ventetiden på det offentlige sygehus er over 30 dage. Det koster dig ikke noget. På mitsygehusvalg.dk kan du se privathospitaler og forventede ventetider. Retten gælder ikke ved akut indlæggelse og heller ikke for fx kosmetisk behandling, fertilitetsbehandling og høreapparater.

Ret til hurtig udredning og behandling

Når du er henvist til sygehuset, har du som udgangspunkt ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Ved kræft og andre livstruende sygdomme gælder der særlige, kortere frister. Er du i tvivl om dine rettigheder, kan patientkontoret i din region hjælpe, og på sundhed.dk kan du se ventetider.

Forskellen er altså mest tiden fra symptom til behandling, og at forsikringen ofte dækker ting som fysioterapi og psykolog, hvor det offentlige tilskud er begrænset. Om det er pengene værd, afhænger af din situation, og hvor meget du selv kan betale, hvis du får brug for hjælp.

Mange har allerede en sundhedsforsikring gennem jobbet eller pensionsordningen uden at vide det. Tjek det, før du køber en privat. Ellers risikerer du at betale for den samme dækning to gange. Se også hvordan forsikringerne i pensionsordningen hænger sammen.

En sundhedsforsikring fra arbejdsgiveren stopper typisk, når du skifter job. Har du en privat forsikring, følger den dig. Det kan være vigtigt, hvis du har fået en lidelse i mellemtiden, for en ny forsikring vil normalt ikke dække den. Læs mere om firmaordninger i guiden om sundhedsforsikring til medarbejdere.

Sygeforsikringen "danmark" er en forening, der giver medlemmerne tilskud til en lang række udgifter, fx tandlæge, briller, medicin, fysioterapi, kiropraktor og psykolog. Du vælger mellem fire grupper efter, hvor meget tilskud du vil have.

Det er en anden type ordning end en sundhedsforsikring. "danmark" betaler en del af regningen for behandling, du selv sørger for, men giver dig ikke hurtigere adgang til operation eller udredning. Nogle har begge dele, andre kun den ene.

Ifølge "danmark" skal du være under 60 år og rask, når du søger om at blive medlem. Du må fx ikke have fået medicin eller behandling inden for de seneste 12 måneder eller vente på en henvisning. Børn under 16 kan være medforsikret uden ekstra pris.

Når du tegner en privat sundhedsforsikring, skal du svare på spørgsmål om dit helbred. Svarene afgør, om du kan blive optaget, og om der skal være forbehold for bestemte lidelser.

Svar ærligt og så præcist, du kan. Giver du forkerte eller mangelfulde oplysninger, kan selskabet nedsætte eller afvise erstatningen, når du får brug for den. Det gælder også, selvom det var en forglemmelse. Er du i tvivl om, hvad du skal skrive, så tjek din journal på sundhed.dk, før du svarer.

• Tjek om du allerede har en sundhedsforsikring gennem job eller pension.
• Læs listen over undtagelser, især om kendte lidelser og kroniske sygdomme.
• Se om der kræves henvisning fra egen læge, og om du skal kontakte selskabet før behandling.
• Undersøg om du selv kan vælge behandler, eller om du skal bruge et netværk.
• Tjek karensperiode og antal behandlinger hos fysioterapeut og psykolog.
• Spørg hvad der sker med prisen og dækningen, når du bliver ældre.
• Udfyld helbredserklæringen ærligt, og gem en kopi.

Når du sammenligner, så sammenlign dækning før pris. To forsikringer med samme navn kan dække meget forskelligt. Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året. Gennemgå også resten af dine policer, når de skal fornyes.