Livsforsikring: hvad er det, og hvem har brug for en?

En livsforsikring er en aftale om, at der bliver udbetalt et fast beløb, hvis du dør inden for forsikringstiden. Beløbet kaldes forsikringssummen. Pengene går til den eller de personer, du har indsat som begunstigede, eller til dine nærmeste pårørende, hvis du ikke har valgt nogen.

Den mest almindelige form er en ren risikoforsikring. Du betaler en præmie, og dør du ikke i perioden, bliver der ikke udbetalt noget. Det er altså ikke en opsparing, men en sikkerhed for dem, du efterlader.

En livsforsikring er noget andet end en forsikring ved kritisk sygdom og en forsikring ved tab af erhvervsevne. De to sidste udbetaler, mens du lever. Læs mere om forsikring ved kritisk sygdom og om tab af erhvervsevne.

Spørgsmålet er enkelt: vil nogen få økonomiske problemer, hvis du dør i morgen? Hvis svaret er ja, er en livsforsikring værd at overveje.

Får du børn, ændrer behovet sig typisk mest. Vi har samlet de andre ting, der er værd at tjekke, i artiklen om når du får børn. Flytter I sammen uden at gifte jer, kan du læse om resten af forsikringerne i når I flytter sammen.

Der findes ikke et rigtigt tal for alle. Summen skal dække det hul i økonomien, som opstår, hvis din indkomst forsvinder. Start med de store poster: gæld, faste udgifter og hvor mange år børnene skal forsørges.

1. Læg den del af boliglånet sammen, som den efterlevende ikke kan betale alene.
2. Regn ud, hvor meget husstanden mangler om året uden din indkomst.
3. Gang med det antal år, I vil have dækket, fx til yngste barn er voksen.
4. Træk det fra, I allerede har: andre livsforsikringer, opsparing og eventuelle ydelser.
5. Det, der er tilbage, er dit ca. behov for ekstra dækning.

Se behovet efter igen, når du får børn, køber bolig, betaler gæld af eller går på pension. Behovet falder ofte, når lånet bliver mindre, og børnene flytter hjemmefra.

Har du en pension gennem dit arbejde, er der ofte en livsforsikring med. Du kan se dækningen, summen og hvem der er begunstiget, når du logger ind på PensionsInfo. Det er det første, du skal gøre, før du køber mere.

Mangler du dækning i forhold til dit regnestykke, kan du ofte hæve summen i pensionsordningen eller tegne en privat livsforsikring oveni. Læs mere om forsikringer i pensionsordningen.

En begunstigelse er din besked til selskabet om, hvem der skal have pengene. Efter forsikringsaftaleloven kan du indsætte en begunstiget, når du tegner forsikringen eller senere, og du kan som udgangspunkt ændre den igen. Ændringen skal meddeles skriftligt til selskabet. Et testamente ændrer altså ikke i sig selv, hvem der er begunstiget.

Har du ikke indsat nogen, går summen til dine nærmeste pårørende. Loven fastlægger rækkefølgen: ægtefælle, samlever (hvis betingelserne er opfyldt), børn og til sidst arvinger. Er der slet ingen, går pengene til dødsboet.

Samlevere skal ofte indsættes ved navn

En samlever tæller kun som nærmeste pårørende, hvis I bor sammen og enten venter, har eller har haft et barn sammen, eller har boet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. Er I nyligt flyttet sammen uden børn, får din samlever ikke pengene automatisk. Så skal du indsætte samleveren ved navn hos selskabet. Borger.dk anbefaler også at kontakte pensionsselskabet for at få styr på det.

• Log ind på PensionsInfo og find alle dine livsforsikringer.
• Se hvem der står som begunstiget på hver af dem.
• Indsæt din samlever ved navn, hvis I ikke opfylder 2-års-reglen eller har børn sammen.
• Ret begunstigelsen efter skilsmisse eller brud, så en tidligere partner ikke står der ved en fejl.
• Tjek om summen stadig passer til gæld og børn.
• Gem bekræftelsen fra selskabet, når du har ændret noget.

Det kommer an på, hvilken type forsikring det er, og hvem der får pengene. Nogle udbetalinger fra pensionsordninger er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Andre er omfattet af boafgift, ligesom arv.

• Efter boafgiftsloven betales der ikke boafgift af forsikringer, der går til en ikke separeret ægtefælle.
• Børn og samlevere, der har boet med afdøde de sidste 2 år, betaler som udgangspunkt den almindelige boafgift på 15 pct., ikke tillægsboafgiften.
• Andre modtagere kan også skulle betale tillægsboafgift.
• Der er bundfradrag og særregler, som ændrer sig fra år til år.

Reglerne er komplicerede, så tjek skat.dk eller spørg selskabet, før du regner med et bestemt beløb efter skat.

Tegner du en livsforsikring privat, skal du næsten altid svare på spørgsmål om dit helbred. Svar ærligt og fuldt ud. Efter forsikringsaftaleloven kan selskabet helt eller delvist slippe for at betale, hvis du har givet forkerte oplysninger, og det ville have sagt nej eller sat andre vilkår, hvis det havde kendt sandheden.

Selskabet må ikke bede om eller bruge oplysninger om dine arveanlæg, fx gentest, til at vurdere risikoen for fremtidige sygdomme. Det må gerne spørge til din nuværende og tidligere helbredstilstand.

Skifter du job, kan pensionsordninger ofte flyttes på lempelige vilkår efter branchens jobskifteaftale. Spørg dit nye pensionsselskab, om dækningerne følger med, før du opsiger noget.