Lynnedslag og overspænding: hvad dækker forsikringen?

Ved et direkte lynnedslag rammer lynet selve huset, fx taget, skorstenen eller en antenne. Strømmen kan nå op på flere hundrede tusinde ampere, og varmen kan sætte ild i tag og konstruktion. Det giver typisk synlige skader: brændemærker, revner i murværk, sprængte tagsten eller en egentlig brand.

Overspænding opstår, når lynet slår ned i nærheden, fx i en elmast, et træ eller kablerne i vejen. Spændingen forplanter sig gennem elnettet eller telefon- og antennekabler og ind i huset. Her brænder den følsom elektronik af: tv, router, computer, hårde hvidevarer og styringen til varmepumpen. Huset ser helt normalt ud bagefter, men flere apparater er døde.

Ifølge både Bolius og Sikkerhedsstyrelsen er det netop overspænding, der giver flest skader. Et lyn behøver altså ikke ramme dit hus for at koste dig penge. Ifølge DMI rammes Danmark i gennemsnit af 0,25 lynnedslag pr. kvadratkilometer om året, lidt flere i Sønderjylland.

Der er to forsikringer i spil. Husforsikringen dækker bygningen og de faste installationer. Indboforsikringen dækker dine ting. Det er især på indboet, at betingelserne er forskellige fra selskab til selskab.

Brand og kortslutning på husforsikringen

Brand, lynnedslag og eksplosion er grunddækning på en husforsikring. Bolius skriver, at husforsikringen i de fleste tilfælde også dækker kortslutning i de faste installationer. Se hele standarddækningen i hvad dækker en husforsikring, og hvad du gør efter en egentlig brand i brand i hjemmet.

Elskade som tilvalg på indboforsikringen

Når elektronik brænder af uden synlig brand, er det en elskade. Nogle indboforsikringer dækker det som standard. Andre dækker kun, hvis du har købt en elskadedækning som tilvalg. Og nogle betaler kun, hvis lynet har ramt selve ejendommen, eller hvis der er synlige spor som brænde- eller gnistmærker. Læs mere om grunddækningen i hvad dækker en indboforsikring.

Selv når skaden er dækket, får du sjældent prisen på et helt nyt apparat. Elektronik falder hurtigt i værdi, og de fleste indboforsikringer afskriver den efter alder. Hvor meget, står i afskrivningstabellen i dine betingelser. Det er ofte kun ret nye apparater, der erstattes med nyværdi.

Husk også selvrisikoen. Er det kun en router og en gammel printer, der er gået, kan erstatningen ende under din selvrisiko. Så kan det betale sig at regne efter, før du anmelder.

Regneeksempel: Et tv købt for 8.000 kr. for fire år siden brænder af. Står der i betingelserne, at elektronik på den alder afskrives med 60 procent, er erstatningen 3.200 kr. Med en selvrisiko på 1.500 kr. får du 1.700 kr. udbetalt. Tallene er kun et eksempel, så tjek din egen tabel.

Overspændingsbeskyttelse i eltavlen

En overspændingsbeskytter (også kaldet overspændingsafleder) sidder i eltavlen. Den opdager pludselige spændingsstigninger og leder strømmen til jord, før den når dine apparater. Den skal monteres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerhedsstyrelsen anslår prisen til 5.000-10.000 kr. Ved nybyggeri og større ændringer af elinstallationen, fx en ny eltavle, skal installatøren tage stilling til overspændingsbeskyttelse. Har du solceller, så spørg installatøren, om dit anlæg skal have det.

Bemærk: det lovpligtige HPFI-relæ beskytter ikke mod lyn. Det slår kun fra ved fejl i dine apparater. Og en overspændingsbeskytter er ingen garanti. Strømmen kan stadig finde vej ind, fx gennem et telefon- eller antennekabel.

Træk stikket, når det tordner

Det billigste værn er at trække stikket ud af tv, computer og router, når der er torden på vej. Har du fibernet, leder kablet ikke strøm. Har du internet via telefon- eller kabelnettet, så tag også netværkskablet ud. Ved kraftig torden kan du slå strømmen fra ved at trykke på testknappen på HPFI-relæet. Gør det, før tordenvejret er over dig, og vent med at tænde igen, til det er drevet over.

Lynafleder på stråtag og udsatte huse

En lynafleder fanger lynet og leder det i jorden uden om huset. Den beskytter mod direkte nedslag, men ikke mod overspænding i elnettet. Bolius anbefaler den især til huse, der ligger højt eller alene i åbent land. Har du stråtag, kan forsikringsselskabet kræve, at der er en lynafleder. Mangler den, kan du risikere nedsat erstatning eller en dyrere pris, så spørg dit selskab. Lynafleder skal monteres af en autoriseret installatør.

• Spørg en elinstallatør, om din eltavle har overspændingsbeskyttelse.
• Brug en stikdåse med overspændingsbeskyttelse til tv og computer (den hjælper, men erstatter ikke beskyttelsen i tavlen).
• Træk stikket ud af tv, computer og router, når DMI varsler torden.
• Fjern gamle tv-antenner fra taget, som ikke bruges mere.
• Har du stråtag, så tjek om selskabet kræver lynafleder, og om den er efterset.
• Læs din indboforsikring: er elskade med, og kræver den direkte nedslag?
• Gem kvitteringer på dyr elektronik digitalt.

Ved overspænding er der sjældent synlige spor. Selskabet vil derfor ofte have dokumentation for, at der faktisk var lyn i nærheden på det tidspunkt, hvor dine ting gik i stykker.

DMI har et lynpejlesystem med seks stationer, der registrerer næsten alle lyn over Danmark. Ifølge DMI kan et nedslag stedfæstes med en nøjagtighed på 500-1000 meter, og data gemmes i DMI's klimadatabase, bl.a. fordi forsikringsselskaber spørger efter dem. Mange selskaber slår selv op i DMI's data, når du anmelder. Får du afslag med den begrundelse, at der ikke var lyn, kan du selv kontakte DMI. Ifølge DMI kan vejrdokumentation fra nærmeste målestation gives gratis over telefonen, mens skriftlig dokumentation koster penge.

• Notér dato og klokkeslæt for tordenvejret, og hvornår du opdagede skaden.
• Tag billeder af de ødelagte apparater, typeskilte og eventuelle brændemærker.
• Få en elinstallatør eller reparatør til at skrive, hvad der er sket med apparaterne.
• Gem de ødelagte ting, til selskabet har sagt, at du må smide dem ud.
• Spørg naboerne, om de også har fået skader. Flere skader i samme område styrker din sag.

1. Ring 112, hvis det brænder eller lugter brændt. Brug aldrig vand på en elbrand. Sørg for, at strømmen er slået fra, og brug et brandtæppe eller en pulverslukker.
2. Tjek huset. Se efter røg, brændelugt, revner i skorstenen og skader på taget. Gå ikke selv op på taget.
3. Slå strømmen fra, hvis HPFI-relæet bliver ved med at slå fra. Så skal en elinstallatør se på installationen, før du tænder igen.
4. Tag billeder og skriv op, hvad der ikke virker, før noget bliver repareret eller smidt ud.
5. Begræns skaden. Læg fx en presenning over et hul i taget, hvis det er sikkert.
6. Anmeld skaden hurtigt til husforsikringen for bygningen og indboforsikringen for dine ting. Se trin for trin i sådan anmelder du en skade.

Bor du til leje, er det udlejers husforsikring, der dækker bygningen, mens din egen indboforsikring dækker dine ting. Se mere i forsikring i lejebolig.

Har du meget elektronik, en varmepumpe eller solceller, er elskadedækningen tit den del, der gør forskellen. Kig efter tre ting i dine betingelser: om elskade er med, om der kræves direkte nedslag på ejendommen, og hvordan elektronik afskrives. Mangler du dækningen, kan det være et godt tidspunkt at sammenligne. Se også tjek forsikringerne ved fornyelse.

Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året. Svar på et par spørgsmål, så kontakter selskaberne dig med tilbud.