Cyberforsikring: hvad dækker den, og hvad kræver selskaberne?

En cyberforsikring er bygget til den situation, hvor virksomhedens computere pludselig er låst, kundedata er lækket, eller mailen er overtaget. Den består typisk af tre dele: hjælp til at håndtere angrebet, dækning af virksomhedens egne tab og dækning af krav fra andre.

Driftstabet efter et angreb er normalt ikke dækket af den almindelige driftstabsforsikring, som kræver en fysisk skade som brand eller vand. Derfor har de fleste cyberforsikringer deres egen driftstabsdækning med en karenstid på nogle timer eller dage.

Vil du se, hvor cyber passer ind blandt de andre forsikringer i en lille virksomhed, så læs erhvervsforsikring for 0-14 ansatte.

Bliver persondata om kunder eller medarbejdere stjålet, slettet eller vist til uvedkommende, er det et brud på persondatasikkerheden. Som dataansvarlig skal virksomheden anmelde bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Det gælder dog ikke, hvis bruddet sandsynligvis ikke giver en risiko for de berørte personer.

Anmeldelsen sker via en blanket på Virk.dk. Er risikoen for de berørte høj, skal de som udgangspunkt også have direkte besked. De 72 timer går hurtigt, når man samtidig prøver at få systemerne op at køre igen. Her er hjælpen fra forsikringens jurister og it-eksperter ofte det, virksomhederne er gladest for.

Om eventuelle bøder kan dækkes, afhænger af betingelserne og af lovgivningen. Regn ikke med det.

Før et selskab vil tegne en cyberforsikring, skal du typisk svare på spørgsmål om virksomhedens it-sikkerhed. Svarene bliver en del af aftalen, så de skal være rigtige. Læs mere om oplysningspligt og forkerte oplysninger.

• MFA (flerfaktorgodkendelse) på mail, fjernadgang og administratorkonti.
• Backup, der tages jævnligt, gemmes adskilt fra netværket og bliver testet.
• Opdateringer af styresystemer, programmer og udstyr, så kendte huller lukkes.
• Antivirus eller anden beskyttelse på computere og servere.
• Begrænsede adgangsrettigheder, så ikke alle er administrator.
• Medarbejdere, der kender til phishing og falske mails.

Ved et ransomware-angreb krypterer de kriminelle virksomhedens data og kræver penge for at låse dem op. Sikkerdigital.dk fraråder at betale. Betaler du, ved du ikke, om du faktisk får dine data tilbage.

Mange cyberforsikringer på det danske marked dækker som udgangspunkt ikke selve løsesummen. Det, de dækker, er typisk hjælpen til at håndtere angrebet, gendannelse fra backup og driftstabet. Enkelte policer nævner afpresning i betingelserne, men ordlyden og grænserne varierer meget.

Spørg derfor direkte: Dækker policen løsesum, og i så fald på hvilke vilkår? Og få svaret på skrift. Den bedste beskyttelse er stadig en backup, som angriberne ikke kan nå.

Ved direktørsvindel (også kaldet CEO-fraud) får en medarbejder en mail eller sms, der ser ud til at komme fra chefen, og som beder om en hurtig overførsel. Ved fakturasvindel sender svindlerne en faktura med et nyt kontonummer, der ligner en kendt leverandørs.

Mange cyberforsikringer dækker oprydningen efter en overtaget mailkonto, men ikke de penge, der er overført til svindlerne. Det kræver typisk en særskilt dækning, som nogle selskaber tilbyder som tilvalg. Spørg specifikt efter det, hvis I betaler mange fakturaer.

• Ring altid til chefen eller leverandøren på et kendt nummer, før I ændrer kontonummer eller laver en hastende overførsel.
• Vær ekstra opmærksom på overførsler til udlandet og i ferieperioder.
• Gør det nemt og trygt for medarbejdere at sige fra og melde en mistænkelig mail.

En forsikring betaler for skaden, men den forhindrer den ikke. De fleste angreb på små virksomheder starter med en phishingmail eller en svag adgangskode, og det kan man gøre meget ved for få penge.

1. Gå de 9 råd om digital sikkerhed igennem på sikkerdigital.dk. De dækker blandt andet overblik, opdatering, login, backup og beredskab.
2. Tag D-mærkets gratis selvevaluering på d-maerket.dk. Den giver et hurtigt billede af, hvor I står med it-sikkerhed og dataetik.
3. Følg Center for Cybersikkerheds vejledninger på cfcs.dk, hvis I har egen it-afdeling eller server.
4. Lav en kort beredskabsplan: Hvem ringer til hvem, og hvor ligger backuppen?
5. Tag derefter stilling til en cyberforsikring, og sammenlign dækning, selvrisiko og krav.

Rammes I af et angreb, så begræns skaden, gem beviser, anmeld det til politiet og indberet hændelsen på Virk.dk. Cyberhotlinen på 33 37 00 37 kan give råd om de første skridt. Har I en cyberforsikring, så ring også til selskabets hotline med det samme.

Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året. Du kan få tilbud fra flere selskaber via forsiden.