Syg på rejsen: hvad gør du, hvis du bliver syg eller kommer til skade?

Er det akut, så ring til det lokale alarmnummer eller tag på nærmeste skadestue. I EU er nummeret 112. Liv og helbred går altid først, og ingen forsikring forventer, at du ringer rundt, mens du har brug for hjælp med det samme.

Er det ikke livstruende, eller er den første akutte hjælp givet, så ring til din rejseforsikrings alarmcentral. Det gælder især, før du bliver indlagt, opereret eller sendt videre til en privat klinik. Alarmcentralen har åbent hele døgnet og kan:

• henvise dig til en læge eller et hospital, de kender og samarbejder med
• give betalingsgaranti, så du ikke selv skal lægge store beløb ud
• tale med den lokale læge om din behandling
• vurdere, om du skal blive, eller om du skal hjem
• arrangere og betale hjemtransport, hvis din forsikring dækker det

Udenrigsministeriet anbefaler, at du har dit forsikringsselskabs og din alarmcentrals kontaktoplysninger med og gemmer numrene i telefonen. Ministeriet kan ikke betale regninger for læge, hospital eller hjemtransport, så det er forsikringen, der skal klare det.

I EU, EØS, Schweiz og Storbritannien kan du bruge det blå EU-sygesikringskort. Det giver ret til nødvendig behandling i det offentlige sundhedsvæsen på samme vilkår som landets egne borgere. Betaler de selv en del, gør du det også. Borger.dk skriver, at kortet ikke dækker hjemtransport, og Udenrigsministeriet understreger, at det ikke er et alternativ til en privat rejseforsikring.

Rejser du uden for de lande, er du som udgangspunkt kun dækket, hvis du har en privat rejseforsikring. Læs mere om de to kort i guiden til det gule og det blå sygesikringskort.

Hvilke dækninger din egen rejseforsikring har, kan du se i gennemgangen af, hvad en rejseforsikring dækker.

Hjemtransport er den post, der kan blive rigtig dyr. Det kan være en ekstra flybillet, en plads med lægeledsagelse eller i de alvorlige tilfælde et ambulancefly. Det blå kort dækker det ikke, så uden en rejseforsikring betaler du selv.

Med en rejseforsikring er det som regel alarmcentralens læger, der i samråd med den behandlende læge beslutter, om og hvordan du skal hjem. Mange betingelser kræver, at hjemtransporten er aftalt med alarmcentralen på forhånd. Bestiller du selv en ny billet hjem uden at spørge, risikerer du at stå med regningen.

Forsikringen dækker ofte også rejsen hjem for en rejseledsager eller et familiemedlem, så du ikke skal rejse alene. Se i betingelserne, hvem der er med på policen.

Når du ikke kan rejse hjem som planlagt

Siger lægen, at du ikke må flyve, skal du måske blive nogle dage ekstra. Tænk nævner forlænget ophold som en typisk dækning på rejseforsikringen. Det kan omfatte ekstra hotelnætter, kost og en ny hjemrejse. Få lægen til at skrive ned, at du ikke kan rejse, og aftal det med alarmcentralen.

Når ferien er ødelagt

Nogle rejseforsikringer har en dækning for erstatningsrejse eller ødelagte feriedage. Den kan give dig pengene for rejsen tilbage helt eller delvist, hvis du fx er indlagt eller bliver sendt hjem. Hvor stor en del af rejsen, der skal være ødelagt, og hvordan beløbet beregnes, står i betingelserne og er forskelligt fra selskab til selskab.

Når du kommer hjem, skal du kunne dokumentere både sygdommen og udgifterne. Borger.dk anbefaler, at du gemmer alle kvitteringer. Det gælder både, når du søger pengene tilbage hos din forsikring, og når du søger om refusion for offentlig behandling hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter reglerne for det blå kort.

• Kvitteringer for læge, hospital, medicin og tandlæge
• Lægeerklæring eller journal med diagnose og behandling
• Skriftlig besked fra lægen, hvis du ikke må rejse hjem som planlagt
• Kvitteringer for taxa til og fra lægen eller hospitalet
• Kvitteringer for ekstra hotelnætter og måltider
• Navn på den person hos alarmcentralen, du har talt med, og dato for samtalen
• Dit sagsnummer fra alarmcentralen
• Rejsebevis og bookingbekræftelse, hvis du søger om erstatningsrejse

Tag billeder af alle papirer med telefonen, så du har en kopi, hvis originalerne bliver væk. Anmeld skaden så hurtigt som muligt, når du er hjemme. Se, hvordan du anmelder en skade, så du får det hele med første gang.

Har du en kronisk eller alvorlig sygdom, kan der gælde særlige betingelser. Udenrigsministeriet skriver, at rejseforsikringen ikke altid dækker graviditet, kronisk sygdom eller sygdom, der er begyndt før afrejsen. Tjek derfor betingelserne, og spørg dit forsikringsselskab, før du rejser.

Det blå kort dækker også behandling af kroniske sygdomme, når behandlingen er nødvendig under opholdet. Men rejser du for at blive behandlet i udlandet, dækker hverken det blå kort eller rejseforsikringen. Læs mere i guiden om at rejse med kronisk sygdom.