Rejse med kronisk sygdom: sådan er du dækket af rejseforsikringen

Ja, i mange tilfælde. En rejseforsikring dækker akut sygdom og tilskadekomst under rejsen. Har du diabetes, astma, en hjertesygdom eller en anden kronisk sygdom, er en pludselig forværring under ferien som regel også dækket. Betingelsen er, at sygdommen var stabil, da du rejste.

Udenrigsministeriet skriver, at du før rejsen bør tjekke, om forsikringen dækker, hvis du er gravid, har en kronisk sygdom eller bliver syg inden afrejsen. Det er nemlig her, betingelserne varierer mest fra selskab til selskab. Forbrugerrådet Tænk peger også på, at der kan gælde særlige betingelser, hvis du er alvorligt eller kronisk syg.

Hvad en rejseforsikring dækker i det hele taget, kan du læse i guiden om, hvad en rejseforsikring dækker.

Mange rejseforsikringer kræver, at en kronisk sygdom har været stabil i en periode før afrejsen. Perioden er ofte to måneder, men nogle selskaber bruger en længere periode. Nogle kræver også, at sygdommen var stabil, da du købte rejsen. Læs derfor altid dine egne betingelser.

Stabil betyder typisk, at der ikke er sket noget nyt med din sygdom i perioden. Almindelige kontrolbesøg uden ændringer tæller som regel ikke med.

Er sygdommen ikke stabil, og rejser du alligevel uden at spørge, risikerer du, at udgifterne til behandling og hjemtransport ikke bliver dækket, hvis sygdommen blusser op.

En medicinsk forhåndsvurdering er en vurdering fra dit forsikringsselskab eller dets alarmcentral af, om du er dækket på den konkrete rejse. Hos nogle selskaber starter du med en test på nettet, og ellers ringer du til alarmcentralen.

1. Find betingelserne for din rejseforsikring, og se hvad der står om kronisk sygdom og eksisterende lidelser.
2. Kontakt selskabet eller alarmcentralen, helst før du bestiller rejsen. Nogle selskaber vil have, at du gør det både før køb og igen før afrejse.
3. Hav oplysninger om diagnose, medicin, dosis og seneste ændringer klar. Din læge kan hjælpe med en kort status.
4. Få svaret på skrift, og gem det sammen med dine rejsepapirer.
5. Sker der ændringer i din sygdom eller behandling mellem vurderingen og afrejsen, så kontakt selskabet igen.

Svaret kan være, at du er fuldt dækket, at du er dækket med et forbehold for netop din sygdom, eller at du ikke er dækket for sygdommen på denne rejse. En forhåndsvurdering gælder som regel kun den rejse, du har spurgt om.

Ja. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at det blå EU-sygesikringskort dækker nødvendig behandling af eksisterende eller kronisk sygdom under et midlertidigt ophold. Det kan fx være ilt, dialyse eller kemoterapi. Behandlingen gives i det offentlige sundhedsvæsen på samme vilkår som for landets egne borgere.

Kortet dækker ikke, hvis du rejser for at blive behandlet, og det dækker heller ikke behandling, der med rimelighed kan vente, til du er hjemme. Det dækker heller ikke privat behandling eller hjemtransport. Derfor har du stadig brug for en rejseforsikring. Se forskellen på kortene i guiden om det gule og det blå sygesikringskort.

Tag nok medicin med til hele rejsen og lidt ekstra, hvis hjemrejsen bliver forsinket. Udenrigsministeriet anbefaler, at du altid har medicinen i den originale emballage. Læg den i håndbagagen, så du har den, selv om kufferten bliver forsinket.

Pillepas til euforiserende medicin

Visse lægemidler indeholder euforiserende stoffer, fx nogle typer sovemedicin, stærk smertestillende medicin og beroligende medicin. Lægemiddelstyrelsen har en liste over stofferne. Rejser du med sådan medicin til et andet Schengen-land, kan du få en Schengen-attest, også kaldet et pillepas.

• Pillepasset udstedes af apoteket, og det er gratis.
• Der udstedes ét pillepas for hvert præparat.
• Det gælder for rejsens længde, dog højst 30 dage.
• Rejser du længere end 30 dage, så kontakt landets ambassade i Danmark.

Rejser du uden for Schengen?

Uden for Schengen er reglerne forskellige fra land til land. Medicin, der er lovlig i Danmark, kan være forbudt eller kræve særlig dokumentation andre steder. Udenrigsministeriet anbefaler, at du kontakter landets ambassade eller repræsentation i Danmark. Ministeriet anbefaler også en lægeattest på engelsk eller landets sprog, hvor det fx fremgår, hvilken medicin du tager, og hvor meget du er ordineret pr. dag.

• Medicin til hele rejsen plus ekstra til et par dage
• Medicinen i original emballage og i håndbagagen
• Pillepas fra apoteket, hvis du har euforiserende medicin med i Schengen
• Lægeattest på engelsk med diagnose, medicin og dagsdosis
• Regler for medicin i lande uden for Schengen tjekket hos ambassaden
• Forhåndsvurdering fra rejseforsikringen, hvis sygdommen ikke har været stabil
• Det blå kort, alarmcentralens nummer og policenummer i telefonen

Får du dialyse, kan du godt rejse, men det kræver planlægning. Det blå kort kan dække nødvendig dialyse i det offentlige system i EU og EØS, men du skal selv sikre dig en plads på et dialysested i god tid. Tal med din dialyseafdeling, før du bestiller rejsen.

Bruger du ilt, skal du som regel aftale med flyselskabet på forhånd, om og hvordan du må have ilt eller iltkoncentrator med om bord. Reglerne er forskellige fra selskab til selskab. Aftal også, hvordan du får ilt på opholdsstedet.

Planlagt behandling er noget andet. Rejser du for at blive behandlet i udlandet, dækker hverken det blå kort eller rejseforsikringen. Rejseforsikringen dækker heller ikke almindelig kontrol eller medicin, du alligevel skulle have haft.

Graviditet er ikke en sygdom, men rejseforsikringer har ofte særlige regler for den. Nogle dækker kun til en bestemt uge i graviditeten, og nogle kræver en forhåndsvurdering, hvis der er komplikationer. Flyselskaberne har også deres egne regler for, hvor sent i graviditeten du må flyve. Tjek begge dele, før du bestiller.

Er det akut, så søg hjælp med det samme. I EU er alarmnummeret 112. Ring derefter til alarmcentralen, før du bliver indlagt eller får større behandling, og fortæl om din kroniske sygdom og en eventuel forhåndsvurdering. Hvad du ellers skal gøre, og hvilke papirer du skal gemme, står i guiden om at blive syg på rejsen.