Det gule og det blå sygesikringskort: hvad dækker de, og hvornår skal du bruge dem?

De to kort har hver sin opgave. Det gule sundhedskort er dit bevis på, at du har ret til ydelser i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark. Du viser det hos lægen, på apoteket, hos tandlægen og på sygehuset. Det blå EU-sygesikringskort er dit bevis på, at du har ret til nødvendig behandling, når du er midlertidigt i et andet land i Europa.

Mange tror, at det gule kort også virker på ferien. Det gør det som udgangspunkt ikke. Det gule kort er et dansk kort, og uden for Norden er det det blå kort, der tæller.

Det gule kort viser dit navn, din adresse og din læge. Det beviser, at du har ret til offentlig sundhedsbehandling i Danmark. Ifølge borger.dk kan du også få kortet som app. Appen har samme gyldighed som plastikkortet, men den virker kun i Danmark og kan ikke bruges i udlandet.

Flytter du, skifter læge eller ændrer navn, sender myndighederne som udgangspunkt et nyt plastikkort. Du kan fravælge plastikkortet i appen og nøjes med den digitale udgave. Gamle scannere kan dog have svært ved at læse en telefonskærm, så det er en god idé at gemme plastikkortet.

Det gule kort i Norden

Norge, Sverige, Finland og Island har en særlig nordisk aftale. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at du her kan vise det gule kort sammen med billed-id, fx pas eller kørekort, og din danske adresse. Du kan dog blive bedt om det blå kort, så tag det med alligevel.

Det blå kort gælder i alle EU-lande, i EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein og i Schweiz. Det gælder på midlertidige ophold, fx ferie, familiebesøg eller studieophold på op til et år.

Storbritannien efter Brexit

Storbritannien er ikke længere med i EU, men to aftaler mellem EU og Storbritannien betyder, at du stadig kan bruge det danske blå kort til nødvendig behandling på ferie og korte ophold. Behandlingen skal ske i det offentlige system (NHS) på samme vilkår som for briter. Privat behandling, egenbetaling og hjemtransport er ikke dækket. Reglerne for briter, der rejser til Danmark, er anderledes, så tjek altid den aktuelle side hos Styrelsen for Patientsikkerhed før du rejser.

Lande uden for Europa

Rejser du til fx USA, Thailand eller Tyrkiet, dækker det blå kort ikke. Her er du kun dækket, hvis du har en privat rejseforsikring. Udenrigsministeriet skriver det samme: uden for EU, EØS, Schweiz og Storbritannien kan du ikke få dækket udgifter til sygdom og ulykke uden en forsikring.

Det blå kort giver ret til nødvendig behandling. Det er lægen på stedet, der vurderer, om behandlingen er nødvendig, eller om den kan vente, til du er hjemme. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed hører akut behandling, behandling af kroniske sygdomme, nødvendig hospitals- og tandbehandling og ordineret medicin med.

Du bliver behandlet på samme vilkår som landets egne borgere. Betaler de selv en del af regningen, gør du det også. I nogle lande, fx Belgien og Frankrig, betaler du selv hos læge og tandlæge og søger pengene tilbage hos den lokale sygekasse, før du rejser hjem.

Det sidste punkt er vigtigt. Bliver du syg i Spanien og ender på en privat klinik, fordi hotellet ringede efter den nærmeste læge, betaler det blå kort ikke. Det sker oftere end man tror, især på turiststeder.

Du bestiller det blå kort digitalt på borger.dk med MitID. Kortet er gratis. Ifølge borger.dk gælder det i op til 5 år, men kortere, hvis du skal bruge det til andet end ferie, fx arbejde eller ophold i udlandet.

1. Gå til borger.dk og søg på EU-sygesikringskort.
2. Log ind med MitID og bestil kortet til dig selv og dine hjemmeboende børn under 18 år.
3. Har du ret til kortet og skal på ferie, studieophold under et år eller familiebesøg, får du automatisk et midlertidigt bevis i Digital Post.
4. Det fysiske kort kommer med posten, normalt 2-3 uger efter, du har bestilt det.
5. Tjek udløbsdatoen, og sørg for at kortet gælder i hele den periode, du er væk.

Børn fra 15 år får det midlertidige bevis i deres egen Digital Post. Kan du ikke bruge den digitale løsning, kan du ringe til Udbetaling Danmark. Flytter du til et andet land eller begynder at arbejde i udlandet, skal du give Udbetaling Danmark besked.

Har du selv betalt for nødvendig behandling hos et offentligt behandlingssted, kan du søge om at få pengene tilbage. Det sker hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter EU-reglerne. Du kan kun få dækket det, en borger i landet selv ville have fået dækket. Medicin på recept søges hos Lægemiddelstyrelsen.

• Gem de originale kvitteringer og regninger.
• Gem henvisninger, recepter og journalnotater.
• Skriv navnet på klinikken eller sygehuset ned, og om det var offentligt.
• Søg refusion, når du er hjemme.
• Har du rejseforsikring, så anmeld udgifterne dertil, hvis kortet ikke dækker.

Det blå kort dækker kun den offentlige del af behandlingen. De store regninger ligger ofte uden for kortet. En hjemtransport med ambulancefly kan blive meget dyr, og den betaler du selv, hvis du ikke har en forsikring. Det samme gælder privat behandling og egenbetaling.

• Hjemtransport: En rejseforsikring dækker typisk transport hjem, også med ledsager, hvis en læge vurderer det nødvendigt.
• Privat behandling: Mange rejseforsikringer dækker behandling på private klinikker, og alarmcentralen kan ofte betale direkte.
• Egenbetaling: Den del, landets borgere betaler selv, dækkes ofte af rejseforsikringen.
• Lande uden for Europa: Her er rejseforsikringen den eneste dækning, du har.

Mange har allerede en rejsedækning som tillæg til indboforsikringen. Se efter, om den gælder i Europa eller hele verden. Læs hele gennemgangen af, hvad en rejseforsikring dækker, og se også hvad en indboforsikring dækker.

Det er en god vane at kigge rejse- og indbodækningen igennem, når forsikringerne skal fornyes. Brug vores guide til at tjekke forsikringerne ved fornyelse. Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året.