Selvrisiko på bilforsikring: hvad betyder den, og hvor høj skal den være?

Selvrisiko er din egen andel af en skade. Hvis reparationen af din bil koster 20.000 kr., og din selvrisiko er 5.000 kr., betaler forsikringen 15.000 kr., og du betaler resten selv. Det er den enkle forklaring.

Selvrisikoen hører især til kaskoforsikringen, som dækker skader på din egen bil, fx efter et uheld, hærværk eller tyveri. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker de skader, du laver på andre, og her er reglerne lidt anderledes. Er du i tvivl om forskellen, kan du læse forskellen på ansvar og kasko.

Beløbet står på din police. Mange har én fast selvrisiko på kasko og så særlige beløb for fx glas eller unge førere. Det er derfor værd at kigge policen igennem, før du har brug for den.

Du betaler selvrisiko, når din egen forsikring dækker en skade. Er det en anden, der har skylden, er det som udgangspunkt den andens ansvarsforsikring, der betaler, og så rammer selvrisikoen ikke dig.

Selvrisiko på ansvarsskader

Den, du kører ind i, skal have sin erstatning uanset din selvrisiko. I mange betingelser betaler selskabet derfor hele skaden til modparten og opkræver bagefter selvrisikoen hos dig, hvis din police har en selvrisiko på ansvar. Det er mest almindeligt, når en ung fører har kørt bilen.

Jo mere risiko du selv bærer, jo mindre skal selskabet betale, og jo lavere bliver præmien. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du tager stilling til, hvor stor en risiko du vil løbe, og hvor høj en selvrisiko du rent faktisk har råd til, hvis det går galt.

Hvor meget du sparer på præmien ved at hæve selvrisikoen, er forskelligt fra selskab til selskab og fra bil til bil. Derfor skal du altid have prisen på begge niveauer, før du vælger. Her er et regneeksempel med tænkte tal, så du kan se metoden.

I eksemplet sparer du 600 kr. om året med den høje selvrisiko, men du betaler 5.000 kr. mere, hver gang du har en kaskoskade. Der skal altså gå godt 8 år mellem hver skade (5.000 / 600 = 8,3), før den høje selvrisiko betaler sig. Har du en ny bil, kører meget i by eller parkerer på gaden, er det ikke sikkert, at du når så langt.

Regnestykket går den anden vej, hvis du sjældent har skader, har en buffer på kontoen og kører en ældre bil. Så kan en højere selvrisiko være en god handel. Det vigtige er, at du regner på dine egne tal.

Ud over den almindelige selvrisiko har mange bilforsikringer særlige selvrisici, der kun gælder i bestemte situationer. Den mest kendte er ung fører-selvrisikoen.

• Ung fører: Laver en fører under en bestemt alder en skade, lægges der ofte en ekstra selvrisiko oven i den almindelige. Aldersgrænsen og beløbet står i betingelserne og varierer mellem selskaberne.
• Glas: Rudeskader har ofte deres egen selvrisiko, som kan være anderledes end på kasko.
• Tilvalg: Nogle selskaber tilbyder dækninger, hvor du slipper for selvrisiko ved fx parkeringsskader.
• Skadesfri år: Nogle betingelser sænker selvrisikoen, når du har kørt en periode uden skader.

Det er vigtigt, at du oplyser, hvem der reelt kører bilen. Står en forælder som fører, mens det i virkeligheden er barnet på 19, der bruger bilen hver dag, giver du forkerte oplysninger. Efter forsikringsaftaleloven kan selskabet så nedsætte erstatningen til det, den aftalte pris ville have dækket med de rigtige oplysninger. Det kan blive langt dyrere end den ekstra præmie.

Hvis reparationen koster mindre end din selvrisiko, får du intet ud af at anmelde den. Ligger prisen lidt over, skal du også tænke på, at skaden kommer med i din skadeshistorik. Ifølge FDM kan skader inden for de seneste år give en højere pris, og et nyt selskab kan se på din historik, når det giver dig et tilbud.

Er der en modpart involveret, bør du altid anmelde. Det er svært at vide, hvad skaden ender med at koste, og personskader kan vise sig senere.

1. Få et overslag fra et værksted.
2. Træk din selvrisiko fra beløbet.
3. Spørg dit selskab, om skaden påvirker prisen de næste år, og hvor meget.
4. Sammenlign det, du får udbetalt, med den samlede ekstra pris.
5. Vælg den løsning, der koster dig mindst samlet set.

Der findes ikke én rigtig selvrisiko. Den skal passe til din økonomi, din bil og den måde, du kører på. Brug listen her, når du sammenligner tilbud. Vil du have det store overblik først, så læs sådan vælger du bilforsikring.

• Kan jeg betale selvrisikoen i morgen uden at låne?
• Har jeg fået prisen på mindst to niveauer af selvrisiko?
• Hvor mange år skal der gå mellem skaderne, før den høje selvrisiko betaler sig?
• Er der en særlig selvrisiko for unge førere, og hvem kører bilen i praksis?
• Hvad er selvrisikoen på glas og på ansvarsskader?
• Er der tilvalg, der fjerner selvrisikoen ved parkeringsskader?
• Kræver min bilforhandler eller mit leasingselskab en bestemt selvrisiko?
• Har jeg sammenlignet dækningen og ikke kun prisen?

Når du har styr på selvrisikoen, kan du hente tilbud og sammenligne dem på lige vilkår. Kunder, der har sammenlignet hos os, har sparet 2.500 kr. i gennemsnit om året, men hvad du kan spare, afhænger af, hvad du betaler i dag. Svar på et par spørgsmål her.

Mener du, at selskabet har opkrævet for meget i selvrisiko, eller at en særlig selvrisiko ikke burde gælde, så klag først skriftligt til selskabet. Henvis til den konkrete regel i betingelserne.

Fastholder selskabet sin afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Det koster et klagegebyr på 300 kr., som du får tilbage, hvis du får medhold. Nævnet kan først tage sagen, når du har klaget til selskabet.